Sådan skaber du en rød tråd i din bolig

Det er de færreste, der ikke ønsker, at deres bolig er flot indrettet. En flot indrettet bolig er en meget individuel ting, da der findes vidt forskellige indretningsstile. Til gengæld er det fælles for alle, at din bolig vil komme til at fremstå mere gennemført og tjekket, hvis du formår at få skabt en rød tråd i din indretning. 

Match dit køkken og bad 

Du kan skabe en rød tråd i hvert et rum i dit hjem, men du kan også gøre det overordnet i hele din bolig. Det kan du f.eks. gøre ved at matche dit køkken og bad. Hvis du bruger de samme materialer og farver i de to rum, vil det automatisk give en gennemført stil, fordi der er elementer, der går igen flere steder i din bolig. Hvis du vælger at købe dit køkken og bad hos samme forhandler, vil det som regel være lettere at finde noget, der matcher helt nøjagtigt. Det kan du f.eks. få hos AUBO Køkken og Bad. 

Indret med nogle bestemte farver 

Når du skal i gang med at indrette og har et mål om at skabe et gennemført og sammenhængende look, kan du starte med at udvælge nogle få farver, som du vil lade gå igen igennem hele din indretning. Hvis du udvælger 2-3 farver, der kan komme til syne i forskellige elementer, vil det være med til at give din indretning noget harmoni. Det er rart for øjet, når der er noget der matcher i farverne. Du kan f.eks. lade farven på dine sofapuder matche til billederne på væggen og vasen på dit soveværelse. Det behøver ikke at fylde en hel masse, men små detaljer kan gøre en stor forskel. Du kan selvfølgelig variere mængden af farve, så det passer til din personlige stil.