Hvordan finder jeg det bedste lån som RKI-registreret?

Dine muligheder for at låne penge er relativt begrænsede, hvis du står i RKI. Det betyder, du er registreret som dårlig betaler, og långiver vil derfor løbe en stor risiko ved at låne penge ud til dig. Det er dog ikke noget, der betyder, at du ikke kan finde en långiver, der er villig til at låne penge, på trods af din RKI-status.

Det er dog vigtigt, du er klar over, at der er ikke er mange udbydere at vælge mellem, hvis du ønsker at låne penge som RKI-registreret. Det er nemlig de færreste, der er villige til at løbe den risiko, der er forbundet med et sådant lån. Derfor er den bedste løsning, at du først forsøger at komme ud af RKI.

Du skal sammenligne dine muligheder

På trods af, at dine muligheder ikke er mange, så er det vigtigt, du sørger for at sammenligne dem. Her er det vigtigt, at du sammenligner lån, der har samme opbygning. Du kan ikke sammenligne to lån, der har forskellig løbetid eller lånebeløb. Derfor er det vigtigt, at de valgte lån er struktureret og sammensat på samme vis.

Det kan du gøre på flere måder. Den mest effektive løsning er dog at benytte en låneportal. De fleste portaler har udviklet egne værktøjer, der gør det muligt at sammenligne de forskellige lån med hinanden på simpel vis. Det er dog ikke alle låneportaler, der har en oversigt over RKI-lån, men det har de hos Låntrods.

Lån ikke mere end din økonomi kan bære

Når du først er i færd med at låne penge, så kan det nemt virke tiltalende at låne lidt ekstra. Det er dog uhyre vigtigt, at du ikke gør dette. Du skal derimod sikre, at du ikke låner mere end din økonomi kan bære. Hvis du allerede står i RKI, så er der ikke nogen grund til, at du stifter yderligere gæld, der tilføjes til din registrering.

Derfor er det også meget vigtigt, at du laver en nøje beregning af, hvorvidt du har råd til at låne penge eller ej. Mener du, du har råd til at låne penge, så bør du også regne på, hvor meget, du faktisk har råd til at låne. Ved at gøre dette, kan du nemmere garantere, at du ender med at finde et ideelt lån for dit vedkommende.

Husk på, at ikke alle lån er som de ser ud

Når du låner penge på nettet, så er det ikke kun renter, du skal betale. Der er også andre udgifter, der skal tages højde for. Det inkluderer alt lige fra etablerings- til faktureringsgebyr, som pålægges på hvert afdrag. Bliver disse ikke indregnet i dine oprindeligt kalkuleringer, vil du få dig en grum overraskelse.

Samtidig bør du dog også huske på, at renten ikke må være for høj. Det kan hurtigt løbe op i et stort beløb, hvis der er tale om et lån med en høj rente. F.eks. har Forbrugerrådet advaret mod Primutu, hvor du kan låne penge på trods af en RKI-registrering mod en rente på 100%.