Højtryksrenser – Bedst i test

Disse produkter i artiklen er ikke testet af TestAfdelingen.dk. De er samlet fra diverse tests fra nettet, hvor produkterne er fundet.

Ved du hvorfor du ikke kan undvære en højtryksrenser? Ellers skal vi nok fortælle dig hvorfor.

Hvis du endnu ikke ved, hvorfor du ikke kan undvære en højtryksrenser, så kan det kun være fordi du aldrig har haft en. En højtryksrenser har mange forskellige funktioner, som er mere eller mindre uundværlige i et hjem. Når det kommer til rengøringen af din bolig udenfor, samt andre hårdføre objekter, kan en højtryksrenser virkelig gøre en forskel. Den kan blandt andet tage sig af rengøringen af jeres cykler og værktøj på ingen tid. Derudover kan den få din bil til at skinne som ny, uden at give den børste ridser, som den ville få, hvis den kom en tur i vaskehal. Man ser også oftest, at terrassen og indkørslen kan være beskidt og næsten umulig at gøre ren. Her kan en højtryksrenser virkelig gøre en forskel. Den fjerner let skidt og snavs, så man endnu engang kan nyde sit hjem.

Hvad er en højtryksrenser?

En højtryksrenser er et værktøj, man oftest bruger til at rengøre udendørs arealer, bygninger, samt biler. Den har selvfølgelig flere brugsmuligheder, men man skal dog sikre sig, at overfladerne kan holde til det, da den udsender et kraftigt tryk, som kan gå ind og ødelægge objektet eller dens overflade. En højtryksrenser er defineret ved, at den udsender en kraftig vandstråle. For at det kan defineres som værende et højtryk, skal trykket være over 35 bar. For at skabe højtrykket bruger den en pumpe, som bliver drevet af en motor. Denne motor kører oftest på EL, men det er muligt at finde en nogen produkter der er skabt til at bruge brændstof. Trykket skubber vandet ud gennem en dyse, som hænger sammen med et spulerør. Hertil kan kan man finde en masse forskellige dyser, som giver højtryksrenseren en masse forskellige funktions muligheder.

Denne artikel indeholder:

  • Gennemgang af de bedste højtryksrensere
  • Specifikationer og fordele ved de forskellige højtryksrensere
  • Gode råd og tips omkring brug af højtryksrenser
  • Hjælp til at finde den korrekte højtryksrenser

Bosch Easyaquatak 120 – Højtryksrenser

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Denne højtryksrenser fra Bosch er en af de mindre udgaver. Det er dens størrelse der gør at den er nem og handy at have med at gøre. Dette afspejler sig også på prisen, da denne maskine kan erhverves for omkring 800 kroner. Det er forholdsvis billigt, da man oftest skal ud og give en godt stykke over 1.000 kroner, for at få en højtryksrenser der kan bruges til noget. 

 

Udviklet af specialister

Denne maskine er udviklet af Bosch, som længe har specialiseret sig indenfor udviklingen af højtryksrensere, som enten er lavet med hjul der gør den nem at bruge, selvom den kan være stor. Derudover har de bygget denne model, som er lille og kun vejer 4 kilo, hvilket gør den utrolig bærbar. Man kunne forestille sig at den på grund af sin lave vægt, ville have problemer, med at skulle stå fast under arbejdet. Dette er dog ikke noget problem for denne model. 

Bosch Easyaquatak 120 præstere et tryk på 120 bar, hvilket der også bliver givet udtryk for i navnet. Maskinen kommer med et enkelt system, de kalder for Push-Fit, som gør det nemt og hurtigt at påsætte og udskifte tilbehør. Den har blandt andet en dyse som er skabt til vaskemiddel. Det gør den yderst velegnet til rengøring af din bil, båd, campingvogn, havemøbler og meget mere. 

Når du køber denne model fra Bosch, medfølger der også forskelligt tilbehør. Det er blandt andet en højtrykspistol, forskellige dyser, en slange på 5 meter og vandfilter. 

Vurdering

Her får du en billig og alsidig højtryksrenser, som du kan have med overalt. Den kan bruges til de fleste udendørs opgaver, som at rengøre bilen, vinduer osv. Den har dog ikke kræfter nok, til at tage overflader som for eksempel fliser. Der skal man op i en større model med et højere tryk. 

Bosch Easyaquatak 120 – Specifikationer

  • Motorydelse: 1.500 W
  • Motortype: serie
  • Maks. vandmængde: 350 l/t
  • Maks. tilledningstemperatur: 40 °C
  • Mulighed for automatisk priming: 0,5 m
  • Rensesystem: højtryksskum
  • Lanser: lanse
  • Pumpetype: metal med 3 cylindre
  • Kabellængde: 5 m
  • Slangelængde: 5 m
  • Vægt: 4 kg

Bosch Easyaquatak 120 – Fordele

  • Bærbar
  • Forskellige dyser
  • Lav pris
  • Alsidig

Nilfisk P 150.2 – 10 X-TRA – Højtryksrenser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nilfisk er kendt for at lave kvalitet. Dette gælder også deres højtryksrensere, som ofte klare sig godt i diverse tests. Nilfisk P 150.2 – 10 X-TRA er en robust og stærk model. Det er en semiprofessionel højtryksrenser, som kan klare de fleste opgaver. Dette er en maskine med masser af power, hvilket også afspejler sig i de 150 bar som den kan levere. Det vil sige, at den kan udlede 540 liter vand i timen, som er rigtig højt. Man plejer at sige, at en højtryksrenser bruger mellem 300-500 liter vand i timen, så her får man en maskine ud over det sædvanlige. 

Tung og kraftfuld maskine

Til denne model fra Nilfisk med følger der 2 forskellige dyser. Dyserne har til formål, at sørge for at højtryksrenseren kan tilpasse sig til din opgave. De to dyser bliver kaldt “Click&Clean Tornado PR dyse” og “Click&Clean Powerspeed dyse”. Dertil er der også forplejningsudstyr til dyserne, som blandt andet er en nål, du kan bruge til at rense og vedligeholde dine dyser med. 

Højtryksrenseren er produceret med to hjul, der skal gøre det nemt, at manøvre omkring mens man arbejder. Som tidligere nævnt er modellen bygget til at skulle være robust. Det har de blandt andet gjort ved at tilføje et teleskophåndtag i aluminium, som giver den en større følelse af kraft og kvalitet. Nilfisk har også udstyret denne model med en 10 meter lang slange, der gør det ekstra nemt at bruge den. For brugervenligheden har de sat en slangeoprulnings funktion på modellen, så den er nem og hurtig at pakke væk efter brug. 

Vurdering

Denne højtryksrenser fra Nilfisk er den perfekte model til dig, som gerne vil have noget der er tungt, robust, og skal kunne klare de fleste opgaver. Nilfisk P150.2-10 X-TRA er specielt god til både, terrasser, pool osv. som har en overflade, som kan være ekstra genstridig. Når man står med denne højtryksrenser, er man ikke i tvivl om, at der ligger masser af kræfter og kvalitet bag. Den er blandt andet også udnævnt som testvinder af et svensk magasin Råd & Rön. Alle disse fordele kan man også se på prisen, som ligger over i den dyre ende. Så alt i alt en pragtfuld model, men måske ikke så nødvendig for alle.

Nilfisk P150.2-10 X-TRA – Specifikationer

  • Pumpetryk: 150 bar
  • Vandmængde min/max: 540/610 l/time
  • Max temp. tilgangs vand: 60 grader.
  • Spænding/ strømforbrug: 230 volt/ 12,6 amp.
  • Effekt: 2900 watt
  • Vægt m/basis tilbehør: 26,8 kg.
  • Dimensioner LxBxH: 394x391x955 mm.
  • Slange: 10 superflex meter.
  • Kabel: 5 meter.

Nilfisk P150.2-10 X-TRA – Fordele

  • Kraftfuld
  • Robust
  • 10 meter slange
  • Forskellige dyser

Bosch AQT 45-14 X – Højtryksrenser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne højtryksrenser er ligesom den forrige model, også en af de robuste af slagsen, med masser af kræfter og ydeevne. Denne model kommer, som du nok har opdaget, fra Bosch i stedet for Nilfisk. Den kan som den forgangne model også klar de fleste opgaver. Bosch har udstyret denne model med en kraftfuld motor og flere forskellige dyser, som gør at det er en utrolig alsidig maskine, hvor man både får kraft, hurtighed og fleksibilitet.

Bosch har gjort det nemt for deres kunder, når de skal finde en højtryksrenser. Det har de gjort ved, at dele dem op i et kategorisystem, som gør det nemt og overskueligt, at finde lige den du står og mangler. Kategorisystemet består af 3 forskellige kategorier som hedder Easy, Universal og Expert. Så alt afhængig af hvilke opgaver den skal kunne klare, kan man vælge ud fra deres system, og sikre sig at man får den rette. Modellen vi kigger på nu er blevet kategoriseret som en “Expert” model, hvilket den er på baggrund af dens kræfter, som gør, at den kan tage næsten alle opgaver. 

Moderne og brugervenlige funktioner

Denne højtryksrenser er brugervenlig på den måde, at Bosch har udstyret den med teleskophåndtag og hjul der kan køre på terræn. Hvilket gør den nem at manøvre og mulig at få med overalt. Derudover har den udstyret den med en slangeruller, som hurtigt og bekvemt ruller slangen sammen, så man kan komme videre med sine opgaver. Den har også plads til alt sit udstyr, så man er sikker på, at man ikke mister det og altid har det ved hånden. Strømkablet på denne model er 5 meter langt, hvilket er meget normalt på de fleste højtryksrensere. Derimod er slangen 8 meter lang, hvilket er en god længde, så man ikke skal flytte den hele tiden. En ekstra feature Bosch har udstyret der højtryksrenser med, er en speciel pumpe, der gør det muligt at bruge offentlige vandforsyninger og andre kilder til vand. 

Modellen her har en stor udstyrspakke, hvor man blandt andet får en normal lanse, samt en længere lanse som er beregnet til at rense terrassen. Derudover er den også udstyret med noget Bosch kalder “Roto fan”, hvilket vil sige at dysen laver en roterende stråle, som er yderst effektiv til, at tage snavs som er vanskeligt at fjerne. Den sidste lanse er en variabel lanse, hvor den giver dig muligheden for selv at vælge tykkelse på strålen, og derved har du flere rengøringsmuligheder. Du kan blandt andet lave en bred formet stråle, som er god til at skylle ting af, eller en smal stråle som har ekstra kræfter til at rengøre genstridig snavs.

Bosch har også været så smart at udstyre denne højtryksrenser med en vaskemiddelsdyse, som gør det nemt og hurtigt at tilføre sæbe til bil, vinduer osv. Derudover har den også en 90 graders dyse, som gør det nemt for dig at rengøre din bils undervogn eller tagrenden, uden at skulle stå på taget eller bruge stige.

Vurdering

Som du nok kan læse dig til, får du her rigtig meget højtryksrenser, som kan klare alt plus lidt mere til. Den gør det nemt, at klare de fleste opgaver med dens store udstyrspakke. Den kan klare din bil, båd, terrasse osv. uden nogen problemer. Det er selvfølgelig ikke en helt gratis model, og du skal derfor overveje om du har brug for alle disse funktioner. Når det så er sagt, kan du være sikker på, der ikke er noget, du ikke kan klare med denne model. 

Bosch AQT 45-14 X – Specifikationer

  • Pumpetryk: 140 bar
  • Driftstryk: 14 MPa
  • Maksimalt vandindtagstemperatur: 40 grader
  • Maksimal motoreffekt: 2100 W
  • Slangelængde: 8 M
  • Gennemløbshastighed: 450 L/T
  • Støjniveau: 94 dB
  • Ledningslængde: 5 M

Bosch AQT 45-14 X – Fordele

  • Pumpetryk
  • Slangelængde
  • Multifunktionel
  • Stor udstyrspakke

 

Kärcher K7 Premium Full Control Plus Home – Højtryksrenser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette er en af de ypperste modeller på markedet, og er bredt elsket af gør det selv manden. Det er en højtryksrenser af ordentlig tysk kvalitet fra mærket Kärcher. For dig som ikke allerede kender Kärcher, kan vi fortælle at de er vidt kendt for deres kvalitet, når det kommer til at producere havemaskiner. 

Denne højtryksrenser fra Kärcher er også den absolut kraftigste i denne test. Det er generelt svært, at skulle finde en model på markedet, som er mere kraftfuld end denne. M3 som laver rigtig mange tests selv, er også utrolig glad for denne model. Det er de blandt andet på grund af dens kræfter, og fordi det er en af kraftigste du kan finde på markedet til privat brug. Det er også en af grundene til, at de har givet den topkarakter i en af deres tidligere tests. Modellen fra Kärcher har et pumpetryk på 180 bar, hvilket er utrolig højt. Det høje tryk gør at den kan udlede op mod 600 liter vand i timen, hvilket gør det nemt og hurtigt at klare selv de største opgaver. Kärcher har også tilføjet en stor udstyrspakke til modellen, som også hjælper dig med at klare alle opgaverne nemmere. 

Største udstyrspakke

Kärcher K7 er udstyret med en LCD skærm, som gør at det er en af de mere teknologiske modeller i denne test. Skærmen har til formål at vise de forskellige funktioner, som modellen er udstyret med, samt ændre på forskellige kontroller såsom tryk osv. 

Hvis vi tager et kig på udstyrs forholdene i denne model, kan man tydeligt se at den er spækket. Når du køber denne højtryksrenser fra Kärcher får du blandt andet et Full Control Power Plus pistolhåndtag, samt en 3 i 1 lanse hvor du nemt kan skifte mellem 3 forskellige stråleformer. Du har mulighed for at lave en bred stråle, hård rotojet stråle som er god til at fjerne snavs, og til sidste får du en opskumnings mulighed. 

Det er ikke kun skærmen der gør denne model højteknologisk. Kärcher har også gjort den mere brugervenlig, ved at udstyre den med Plug’ n ’Clean, hvilket betyder at den selv kan dosere den rette mængde rengøringsmiddel. Du skal bare sætte rengøringsmidlet til, og så er du klar til at rengøre. 

Kärcher har også udviklet deres eget hoved til at rense terrassen. De kalder den for “T 450” som hjælper med at beskytte terrassen, samtidig med at den sørger for at terrassen bliver som ny. De har også tilføjet en flaske sten- og facaderensemiddel, som hjælper dig med at få dem nemmere og hurtigere rene. 

Slangen på deres højtryksrenser er 10 meter lang, så du har masser af plads at bevæge dig på. Derudover vejer den kun 18 kg, hvilket selvfølgelig er en del, men ikke hvis man sætter det i forhold til dens kræfter. De har også tilføjet hjul, så du behøver ikke slæbe rundt på den, men kan nemt flytte den over til den næste opgave. For at gøre det nemt at pakken den sammen, har de også tilføjet automatisk slangeoprulning.

Vurdering

Her får du en af de ypperste maskiner på markedet lige nu. Den har mere eller mindre alt, og kan klare stort set alle opgaver derhjemme. Den er yderst kraftfuld, og har en masse funktioner, der gør den utrolig brugervenlig og brugbar. Den er så også den absolut dyreste model i denne test, og koster mere end 4 gange så meget som den allerførste model vi kiggede på. 

Kärcher K7 Premium Full Control Plus Home – Specifikationer

  • Effekt: 3000 W
  • Pumpetryk: 20-180 bar
  • Vægt: 18 kg
  • Gennemløbshastighed: 600 L/T
  • Tilløbstemperatur: max. 60 grader
  • Kapacitet: 60 kvadratmeter i timen
  • Slange: 10 M
  • Ledning: 5 M

Kärcher K7 Premium Full Control Plus Home – Fordel

  • Kraftfuld
  • Rengøringsareal i timen
  • Stor udstyrspakke
  • Multifunktionel
  • LCD – Skærm

Kärcher K3 Full Control Home – Højtryksrenser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her har vi den mindre udgave af den tidligere model Kärcher K7 Premium Full Control. Dette vil være et godt bud på en budgetvenlig model, fra en af de bedst kendte mærker på markedet. Kärcher har udviklet en mindre model, som er en god kombination af muligheder, samtidig med at prisen bliver holdt i bund. Den klarer sig generelt godt i de fleste tests. Den er blandt andet blevet kåret som testvinder af Idenyt, og har fået Topscorer af Råd & Rön. Den kan klare de fleste opgaver i haven og på terrassen. Derudover medfølger der også en bred skare af tilbehør, som hjælper dig med alle opgaverne. 

Stor udstyrspakke – Lav pris

Denne lidt mindre model fra Kärcher, har som sin storebror også en stor udstyrspakke, samtidig med at de holder prisen nede. Denne højtryksrenser vil passe perfekt ind i et mindre hjem, hvor den hurtig kan tage en mindre terrasse, samt familiens bil, cykler osv. Som den tidligere model, klarer denne sig også rigtig godt i diverse tests, hvor den får masser af ros for dens brugervenlighed, samt hvor let den er at flytte, og hvor robust den er bygget. En ekstra feature Kärcher har tilføjet, er en beholder til rengøringsmiddel, hvilket gør at den er utrolig god og nem at bruge, når det kommer til rengøring af bil og havemøbler. 

Hvis vi kigger på designet, kan vi se Kärcher’s naturlige gul/sorte design, som vi ser på størstedelen af deres produkter. Når det kommer til brugbarheden, vil denne model ligge omkring moderat til alsidig. Det gør den, da den har en masse udstyr, som gør at den kan bruges til næsten alt. Det gør den til en god lille højtryksrenser, som vil være god at have når du skal vaske bil, cykler, havemøbler og fliser. 

Til denne model fra Kärcher får du blandt andet et Home Kit som de kalder det. Et Home Kit inkludere blandt andet en T150, som bruges til at rense overflader som terrasse sammen med rengøringsmiddel med ekstra beholderen. Højtryksrenseren kommer også med 2 forskellige lanser. En Vario Power lanse som kan bruges til at vaske, og en Dirt blaster som er beregnet til at tage genstridigt snavs. Derudover har den en slange på 6 meter, og mulighed for at variere i den tryk. Den kan gå fra et pumpetryk på 20 til 120 bar, hvilket burde kunne klare de fleste små opgaver i hjemmet. 

Vurdering

Her får du en god billig højtryksrenser, som kan bruges til rigtig mange ting. Den kan klare alt familiens udstyr, samt terrassen hvis den ikke er lige så flot, som den har været. Så denne alsidige højtryksrenser, vil være perfekt til dig, som ikke har for store opgaver, men stadig mangler noget udstyr med funktioner og tryk.

Kärcher K3 Full Control Home – Specifikationer

  • Pumpetryk: 120 Bar
  • Driftstryk: 12 MPa
  • Tilløbstemperatur: max. 40 grader
  • Slange: 6 M
  • Gennemløbshastighed: 380 L/T
  • Kapacitet: 25 kvadratmeter i timen
  • Effekt: 1600 W
  • Støjniveau: 88 dB

Kärcher K3 Full Control Home – Fordele

  • Alsidig
  • Stor udstyrspakke
  • Relativ billig

Hvordan finder jeg den rette højtryksrenser?

Der kan være mange ting man skal holde øje med, når man er på udkig efter en ny højtryksrenser. Du bliver nødt til at overveje, hvilke behov den skal opfylde. Da der er mange forskellige modeller på markedet, og de kan alle sammen bruges til forskellige ting. Der er heller ikke nogen grund til at købe en af de dyreste modeller, hvis dette ikke er en nødvendighed. 

Derudover bliver du nødt til at vide lidt om hvordan en højtryksrenser fungere, og hvilke funktioner du har behov for, for at få opfyldt dine ønsker. Det sørger for at du undgår at blive skuffet, og du har nemmere ved at udvælge den model, der passer perfekt til dig og din familie. 

Herunder vil vi gå mere i dybden, med nogle af de parametre du skal holde øje med og have en forståelse for, for at vælge den rigtige højtryksrenser. 

Pumpetrykket

Vi vil starte ud med at kigge på pumpetrykket. Når vi snakker om pumpetrykket, er det hvor hårdt vandet kan komme ud af din højtryksrenser. Det vises oftest i bar, og giver dig en god ide, om hvilke arbejdsopgaver den kan håndtere. Jo højere bar en højtryksrenser har, jo kraftigere kan strålen blive, og kan derfor tage større og mere genstridige opgaver. 

Her er det altså et spørgsmål om, at modellen skal kunne pumpe nok tryk ud gennem sin dyse til, at kunne klare den opgave du nu har. Man ser oftest at de mindre lidt billige modeller har omkring 120 bar, hvorimod en af de dyrere modeller starter fra 140 og op efter. Imellem den billige og den dyre model, findes der utrolig mange modeller, som kan klare vidt forskellige opgaver og overflader. 

Det er normalt på de fleste modeller, at de er udstyret med enten en dyse eller anden funktion, som gør det muligt for dig at justere trykket. Det vil sige, at du kan dreje på dysen, og derved få en hårdere og blødere stråle, alt afhængig af hvilket behov og overflade du arbejder med. 

Det minder i store træk om en haveslange, hvor du trykker enden sammen, og derved får en mere koncentreret stråle, da vandhanen pumper vand ud i samme omfang som før. Det er hovedsageligt det samme der sker, når du drejer på dysen og formindsker strålen. Det modsatte vil ske, hvis du laver strålen større, så vil trykket blive mindre, og den vil kunne tage mere sarte overflader.

Det er også muligt at få modeller, som er en del mere avanceret. På disse modeller kan du have mulighed for at ændre på trykket, gennem knapper på maskinen eller ved et display omkring eller på håndtaget. Der er og visse modeller, hvor du kan styre både tryk og vandmængde ved at bruge en fjernbetjening.

Forbruget af vand

Som du måske har lagt mærke til i vores artikel, bliver mængden af vand, som højtryksrenseren bruger målt i liter pr. time. Det viser nemt og hurtigt, hvor meget vand din model vil bruge på et stykke arbejde. Foruden at vise vandforbruget er det sammen med vandtrykket, med til at bestemme hvor meget tryk en overflade vil blive ramt med. Jo højere det er, jo flere vanddråber rammer overfladen, og kan dermed være med til at du kan rengøre dine ting hurtigere. Det skal dog siges, at du skal passe på visse overflader, da de ikke allesammen kan holde til det samme tryk. 

Man ser oftest at modeller i den lave prisklasse, har et vandforbrug omkring 300-350 liter pr. time. Hvorimod de dyrer og lidt bedre modeller plejer at ligge omkring 450-500 liter pr. time.

Motoren

Som der også er blevet nævnt tidligere i artiklen, ser vi oftest at højtryksrensere til hjemmebrug er udstyret med en elmotor, som skal tilsluttes et almindeligt strømudtag med jordforbindelse. Motoren er til for at drive pumpen inde i motoren, hvilket er med til at øge trykket. Det er også derfor at en større motoreffekt, vil give modellen et højere vandtryk samt, større vandforbrug. Et lille råd vil være, at du altid tilslutter vand før du tænder din højtryksrenser, da den ellers kan tage skade af det vakuum tryk, der kan blive skabt under start. 

Rengøringseffekt

Tager vi teorien bag rengøringseffekten, kan vi udregne den ved at gange mængden af vand med pumpetrykket, under de forudsætninger af at pumpetrykket er tilstrækkeligt højt. Som det nok ligger lidt i ordet, betyder en rengøringseffekt hvor meget du kan rengøre. Det viser så hvor mange kvadratmeter, du kan nå at rengøre pr. time. Det er også det, du kan læse under produkterne i denne artikel, under specifikationer og så “kapacitet”.

Dette vil være et af de vigtigste parametre, du skal kigge på når du skal købe en højtryksrenser, da det er meget afhængigt af, hvor stort et areal du har behov for at kunne gøre rent, og hvor lang tid du vil bruge på det. Disse tal er som tidligere nævnt kun teoretiske, og du kan derfor ikke altid stole på, at det giver et retvisende billede. Det giver derimod en god indikation, af hvad den vil kunne præstere.

Det betyder også at det ikke er muligt at komme frem til rengøringseffekt, ved at gøre brug af motoreffekten. Man vil dog altid i teorien få en bedre rengøringseffekt, set i forhold til hvor højere motoreffekten er. 

Det er selvfølgelig svært at sige præcis hvor meget man har brug for. Det kommer også meget an på en selv. Man siger dog at en højtryksrenser omkring 130, samt et forbrug af vand der ligger omkring 450 liter i timen, skulle være nok til den almindelige villaejer. Kraften i modellen har ikke så meget betydning, set i forhold til overfladerne du skal bruge den på. Selvom nogle af overfladerne kan være sarte, kommer de fleste modeller med en eller anden funktion, hvor man kan regulere det. 

Slangens længde

Slangen er også et forholdsvist vigtigt emne, da det er den, der sikre dig et gnidningsfrit stykke arbejde. Hvis slangen er for kort, skal du hele tiden hen og flytte på den, for at komme videre med arbejdet. Derudover kan slange også være for stiv på grund af materialet, hvilket også vil besværliggøre dit arbejde, og gøre det mere tidskrævende. Man ser ofte og slangen rulle sig sammen, og derved vælter den højtryksrenseren når man hiver slangen til sig. 

Håndtaget

Håndtaget på din højtryksrenser har en stor betydning, da det er den, der er med til at skabe førligheden. Det er vigtigt at håndtager har en god ergonomi, og man har mulighed for at have godt fast i den i længere tid, samtidig med at den ligger godt i hånden, så der ikke bliver skabt ubehag. Det kan for eksempel, være hvis du skal rengøre alle fliser rundt om huset. Der kan man komme til at stå med den i en længere periode, og derfor opgive eller udskyde opgaven på grund af ubehag i hånden. 

Design

Når vi siger design, tænker du sikkert på højtryksrenserens udseende. Det er dog ikke lige det vi tænkte på. Når vi snakker design, mener vi for eksempel hvor god modellen er til at stå stabilt. Hvor nem og hurtig er den og pakke væk? Har den nogle funktioner der gør det endnu nemmer og mere praktisk?

Lydniveauet

Du kan selvfølgelig også kigge på lydniveauet på de modeller du har i tankerne. Det er ikke som sådan noget der gør en stor forskel, men det er selvfølgelig rarest i længden, at stå med en maskine som ikke larmer alt for meget. Det skal så nævnes, at de fleste modeller larmer en hel del, så helt støjsvag får man ikke. 

Lydniveauet ligger også oftest meget ens på de forskellige modeller. Du kan selvfølgelig godt finde en der larmer mindre end en anden, men det betyder typisk at det er en mindre model, og derfor vil det ikke have den store betydning, da du måske har behov for en stor eller mellem. Det er også muligt at købe høreværn, i de fleste gør det selv butikker og derved ikke blive forstyrret og/eller irriteret.

Energiforbruget

Energiforbruget hænger sammen med motoren, pumpen og vandforbruget. Det gør det da de alle tre skal bruge energi for at yde, hvilket også vil sige, at en højtryksrenser med et lavt energiforbrug, er betydelig dårligere og spare dig ikke for penge. Det hænger sammen med, at en opgave vil tage betydeligt længere tid, hvis dens energiforbrug er meget lavere, da den ikke kan yde lige så meget som de andre modeller med et større forbrug. Det kræver bare at energiforbruget hænger sammen med ydeevne, og derved kan du både spare tid og penge.

Garanti

Noget du skal være opmærksom på, når du køber en højtryksrenser, er at garantien ofte er opdelt. Man ser den ofte være opdelt mellem garanti på selve maskinen og så en garanti på udstyret. En lille tommelfingerregel er altid at holde din maskine indendørs under vinterperioden, da frostskader ikke bliver dækket af producenternes garanti. 

Alternativ vandkilde

Nogle producenter tilbyder også at du kan gøre brug af en alternativ vandkilde. Det vil sige at du har mulighed for at bruge vand som du måske har gratis adgang til. Det kan for eksempel være en brønd eller regnvand man har opsamlet. Det er blandt andet muligt med modellen “Bosch AQT 45-14 X” fra vores artikel.

Funktioner og udstyr

Som det fremgår af denne artikel af de fleste af produkterne rigtig meget tilbehør. Du skal dog være opmærksom på, at det oftest er de dyreste modeller der har det meste udstyr, samt det nyeste. 

Mange producenter i dag sender 2 slags dyser eller funktioner med til deres produkter. Den ene har til formål at behandle overholde der er meget følsomme, hvorimod den anden er beregnet til at tage sig af de mere genstridige opgaver. Man vil jo oftest gerne undgå, at ens bil eller terrasse bliver ødelagt af et for hårdt tryk. 

Der er også de producenter, der går skridtet videre, som har udstyret deres højtryksrenser med en funktion, der gør at den kan udlede rengøringsmiddel, og derved spare dig for meget tid når bilen skal sæbes ind. Rengøringsmidlet bliver oftest først tilført i slutningen af processen, og derved kan du sikre dig, at der ikke er rester i næste gang, du skal bruge den.